Skam

Lider du af en spiseforstyrrelse, er det sandsynligt, at du også skammer dig.

Hvis du overspiser, skammer du dig sikkert over det, og sørger for at det kun sker, når du er alene. Du sørger måske også for at købe ind i flere forskellige forretninger eller på forskellige tidspunkter, så personalet og de andre kunder ikke skal undre sig over de store mængder af kage, chips, is eller chokolade, der bliver lagt op på båndet.

Hvis du har en af de spiseforstyrrelser, der medfører, at du ydermere prøver at komme af med kalorierne igen, så skammer du dig formentlig også over det. Meget få mennesker føler trang til at tale om det, hvis de jævnligt stikker et par fingre i halsen eller har et massivt forbrug af afføringsmidler.

Spiseforstyrrelser består af meget mere end spisning, opkastning og brug af afføringsmidler, men lige på disse punkter minder spiseforstyrrelsen meget om alle andre former for afhængighed og misbrug. Det starter som en lys idé. En måde at kontrollere sine ubehagelige følelser på. Noget der kan give en en fornemmelse af at have kontrol over tilværelsen. Senere skal der mere og mere til for at opnå den samme grad af beroligelse, og til sidst behøver man ikke engang at skulle beroliges – så kræver kroppen, at man gentager sin adfærd, uanset om dagen har været god eller skidt. Så har man mistet kontrollen over sig selv, og det kan om noget give anledning til at skamme sig.


Skam

SKAMfølelse STOPPER MANGE I AT SØGE HJÆLP

Der er desværre mange, der skammer sig, selv om der ikke er nogen grund til det. F.eks. er der 5.000 der er diagnosticeret med anorexi, 30.000 med bulimi og 40.000 der dagligt kæmper med overspisning (BED – binge eating disorder).

Skam er et udtryk for, at man føler sig værdiløs. Skammen giver nedsat selvværdsfølelse, en følelse af hjælpeløshed, håbløshed, ensomhed og afmagt. Den kan komme til udtryk på mange måder. Nogen bliver kede af det, mens andre bliver vrede.

Skammen er anderledes end de fleste andre følelser, fordi den ikke appellerer til andre, men til os selv. På samme måde som dens modsætning – stoltheden gør det.

Det er skamfuldt at føle skam, fordi man selv er skyld i følelsen. Derfor er det også nærliggende at mene, at andre foragter os, når vi føler skam.

Det er derfor ikke svært at forstå, at mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, går med det alene i lang tid, før de søger hjælp.

NÅR TAVSHEDEN BRYDES, KAN VI DROPPE SKAMMEN

Heldigvis er mange kendte trådt frem og har fortalt om deres spiseforstyrrelser. De bryder tavsheden og kan dermed være en katalysator til at skammen “droppes”.

Det gælder f.eks. Victoria Beckham, der har skrevet om sin spiseforstyrrelse i sin selvbiografi: ”Learning to fly”. Også Sarah Grünewald har fortalt, at hun led af spiseforstyrrelsen anorexi, da hun var ung og Oprah Winfrey har fortalt om, hvordan hun i mange år kæmpede mod spiseforstyrrelsen BED. En spiseforstyrrelse der er kendetegnet ved, at man spiser store mængder af mad uden at have nogen som helst form for kontrol over det.

I VALENTIA KLINIKKEN er vi overbeviste om, at den slags udmeldinger fra kendte, kloge, velfungerende mennesker er med til at aftabuisere spiseforstyrrelserne og dermed gøre det lettere for os andre at tale med hinanden om dem.

Når andre mennesker fortæller deres historier, får vi en fornemmelse af, at det er noget, vi kan tale om uden at blive dømt. Vi ved også, at vi ikke er alene, og at vi ikke er så anderledes end alle andre. Det er svært nok, at lide af en spiseforstyrrelse. Selv uden at man skal skamme sig.

Uden skammen er det bare langt nemmere at søge hjælp i tide.