Hvorfor trøstespiser du?

Du ved sikkert allerede, at trøstespisning ikke handler om sult men om trøst, som ordet også siger. Du trøstespiser, når du føler dig trist, ensom, forkert, presset eller stresset. Det dulmer ganske enkelt ubehagelige følelser. Det ved du muligvis også godt, men det er ikke det samme, som at du nødvendigvis ved, hvad du skal gøre ved det. 

Vi trøstespiser fedt og sukker

Ifølge en dansk befolkningsundersøgelse fra analyseinstituttet Epinion er det først og fremmest chokolade, slik, kage, chips og flødeis, der står øverst på listen over de fødevarer, vi spiser, når vi skal trøste os selv. Det er med andre ord fødevarer, der indeholder masser af sukker og fedt. 


Trøstespiser sukker og fedt


Det hænger sammen med at netop sukker og fedt udløser dopamin – en såkaldt neurotransmitter, der kan aktivere belønningssystemet i vores hjerne. Men hvorfor er det netop de kalorieholdige ting, der fungerer som belønning? Svaret findes formentlig i vores gener.  

Vores nervesystem

En del af vores nervesystem kaldes det autonome nervesystem. Det består af 2 dele. Det sympatiske og det parasympatiske.

Når vi bliver sultne aktiveres vores sympatiske nervesystem. Det er den del af nervesystemet der sørger for at vi er vågne, aktive og udadrettede. Man kan også kalde det for speederen.

Når vi mennesker mærker sult, er det et tegn på, at vi skal op af sofaen / ud af hulen og finde noget mad. Hvis vi ikke fik sultssignaler, når vi mangler energi, og hvis vi ikke forventede at få belønningssignaler, når vi spiser, ville vi alle sammen dø af sult. Så ville motivationen til at bevæge sig ud og finde føde, med det besvær og de risici, det medfører være stort set nul. 

Det er det samme sympatiske system der aktiveres, når vi møder trusler og når vi bliver vrede, for det er den samme form for aggression, vi har brug for uanset om vi skal jage føde eller fjender. 

Modsætningen er det parasympatiske nervesystem, der giver os ro og velvære, får os til at fordøje maden, til at slappe af i vores sofaer eller i en af de andre huler, vi gennem tiderne har brugt til at slappe af i. Man kalder derfor også nogen gange denne del for bremsen.

Når vi har fundet vores mad, er der ikke længere grund til at bruge så meget energi på at være vågne, aktive og udadrettede. Så kan vi igen lade det parasympatiske nervesystem tage over, fordøje og slappe af. Jo mere energi, der er i maden, jo længere tid kan vi overleve på den. Derfor giver det også større afslapning at spise sukker og fedt end frugt og grønt. 

Når vi trøstespiser, dæmper vi vores nervesystem

Når vi trøstespiser dæmper vi vores nervesystem, selv om det ikke er aktiveret at sult, men af de negative følelser, der giver os ubehag, men som vi ikke kan komme af på en acceptabel måde. 

Trøstespisning er en strategi, der desværre kun virker på kort sigt. På længere sigt kan man blive afhængig af sukkeret og fedtet. På lang sigt har strategien nogle alvorlige negative psykiske og fysiske følger, der overstiger gevinsten.  

Fysisk kan det blive et problem, hvis man tager meget på i vægt eller man forsøger at opveje vægtstigningen med usunde kure eller udrensninger. Psykisk ved man, at mad, der giver en hurtig stigning i blodsukkeret, på længere sigt giver humørsvingninger, træthed og depression. Formentlig skyldes sammenhængen, at kroppen forsøger at dæmpe blodsukkeret ved hjælp af hormoner. 

Din hjerne vil bare gerne hjælpe dig

Din fornuft fortæller dig sikkert også, at det ikke er godt, når du trøstespiser, men vores hjerner er ikke nødvendigvis fornuftige. Når din hjerne først en gang har lært, at noget er virksomt, har den meget svært ved at lægge den viden på hylden igen. Din hjerne vil jo gerne hjælpe dig. Har den en gang fundet ud af, at det gør dig lidt lykkelig, når du spiser chokolade, jamen så vil den da gerne hjælpe dig til at få det lige så rart en anden gang. 

Så starter alle de tilladende tanker. Du fortjener noget godt på sådan en sur dag! Om du starter kuren i dag eller i morgen kan vel være lige meget! Hvis du spiser hele æsken og al isen, er det bedre end at levne, for så er der ikke noget til i morgen! Der må være grænser for, hvad kroppen kan nå at optage af kalorier på en dag!  Så trøstespiser du igen.

Har du haft nogen af de tanker, så har du sikkert også oplevet, at dagen efter ser verden anderledes ud. Den starter med irritation og selvbebrejdelser og slutter med nye tilladende tanker. 

Hvis du tit har behov for at trøstespise, skal du derfor have hjælp til at finde andre måder at håndtere dine negative tanker på. Det kan du få hjælp til hos VALENTIA KLINIKKEN.