Jul og spiseforstyrrelser

Julen er spiseforstyrrelsernes fjende nr. 1. Den indeholder ganske enkelt alle de elementer, som spiseforstyrrelsen hader.

I julen forventes det, at man mødes for at spise sammen. Først er der julefrokosten i firmaet. Og den med veninderne. Og den med læsegruppen. Så er der juleklippearrangementet hos tanten. Her serveres den traditionelle gløgg sammen med bunker af æbleskiver og klejner. Selve juleaften er et kapitel helt for sig selv. Risengrød, and med brunede kartofler og kander med brun sovs. Efterfulgt af kager, chokolade, marcipan og nougat. Hertil kommer de rigelige mængder af rød- og portvin. Dagen efter er det 1. juledag, og den er svær at slippe igennem uden at have smagt på sildene, den lune leverpostej, flæskestegen, de varme mørbradbøffer og osten. Herefter forventes det stadig, at der er plads til en kage eller to til kaffen.


jul og spiseforstyrrelser


For dig der kæmper med overspisninger, kan det være svært ikke at miste kontrollen fuldstændig. Alle de reklamer og alle de fantastiske opstillinger i supermarkedet, er mere end nok til at pirre sanserne. Når maden så også bliver stillet lige foran næsen på en, så har duften også ramt hjernen, og så er man fortabt. Nu er det næsten umuligt ikke at gå amok. Bagefter følger skammen og selvbebrejdelserne.

For dig der lider af spisevægring er det ikke nemmere – det er bare anderledes. For dig er julen lig med mange angstfyldte uger, med spekulationer over hvordan du slipper igennem uden at miste det gode forhold til veninderne, og uden at familien bliver skuffet over dig.

Der er ikke meget at glæde sig til, for dig der udelukkende forbinder jul med skam og angst, og som hader at spise sammen med andre.

Jul og spiseforstyrrelser – hvad kan du gøre?

Vi kan nok ikke gøre julen til årets bedste begivenhed for dig, men vi har samlet et par råd, som måske kan gøre det lidt lettere at komme gennem juledagene.

For det første bliver du hverken tykkere eller tyndere af at skamme dig. Du kan lige så godt tilgive dig selv. Du er ikke den eneste, der har spist for meget. Til gengæld kan du overveje om en enkelt overspisning behøver være starten på en hel række af overspisninger eller om det er tid at lave et U-turn. Du kan måske tænke på, hvad du gør, når du kommer kørende og finder ud af, at du har kørt for langt. Her er det nok de færreste, der tænker, at så kan det også være lige meget. Nu fortsætter jeg bare derudaf i den gale retning. De fleste tænker: Nu må jeg bare vende om og komme tilbage på den vej, jeg egentlig skulle have været på.

For det andet kan du tænke på, at det er lettere at stå imod sin overspisningstrang, hvis ens sanser ikke bliver stimuleret hele tiden, og hvis maden er uden for rækkevidde. Derfor gælder det gamle råd om at købe ind, når man er mæt, ikke mindst i julen. Vent med at købe de farlige ting til i sidste øjeblik og smid resterne ud, når gæsterne er gået. Tanken om at det måske er udsolgt, når du skal bruge det, er mere udtryk for spiseforstyrrelsens tilladende tanker end for realiteternes verden.

Hvis du ikke kan lide at spise sammen med andre, fordi du føler dig observeret, så tænk på, hvor meget tid, du bruger på at se på de andre. Hvor meget spiste de sidste gang, I var sammen? Spiste de kødet før salaten eller omvendt? Hvor meget mad, tog de på gaflen? Vores bedste gæt er, at du ikke ved det. De færreste holder øje med de andre, når man spiser, og det gælder også for dem, der spiser sammen med dig. De fleste vil bare gerne være sammen med dig, hygge sig og snakke med dig.

Hvis tankerne om maden fylder for meget, og hvis de dukker op allerede i starten af december, er det nok fordi, du har en forestilling om, at det er nyttigt at bekymre sig. Så du kan gøre dig kampklar og træffe dine forholdsregler. Det kan det også være rigtigt i nogen få tilfælde, men de gode ideer kommer sjældent, fordi man tænker de samme tanker igen og igen. Hvis du bekymrer dig for meget, kan du prøve at indføre bekymringstid. Et fast tidspunkt på 10 eller 20 minutter hver dag, hvor du giver dig selv lov til at bekymre dig – alt det du orker. Resten af tiden kan der selvfølgelig godt dukke triste tanker op, men så må du vente med at tage dig af dem til bekymringstiden kommer. Du vil formentlig blive overrasket over, hvor svært det er, at fylde din bekymringstid ud, og hvor få nye ideer, der kommer. Med andre ord. Der er bare grænser for, hvor effektivt det er at bekymre sig.

Sidst men ikke mindst. Husk at lave en liste over de ting, julen også er. Måske er der noget, du glæder dig til. Det kan være du er kreativ og kan lide at lave julepynt. Eller at du glæder dig til, at høre noget særlig musik. Eller til at se din nevø, når han går amok over pakkerne. Heldigvis er julen også meget andet end mad.

Glædelig jul fra VALENTIA KLINIKKEN