Har du triggertanker?

Et menneske har i gennemsnit 70.000 tanker i løbet af et døgn. De fleste er bare små, hurtige tanker, der dukker hurtigt op og forsvinder hurtigt igen. Hvor lagde jeg min mobil? Hvad er klokken? Jeg lukker lige døren. Det er ikke noget, der kræver det store af os. Så er der andre typer af tanker, som kræver lidt mere af os. Det kan være alt fra de tanker vi gør os, hvis vi skal lave matematiske beregninger til de overvejelser, holdninger og overbevisninger, vi går og grunder over og måske deler med vores venner. Tanker er med andre ord mange forskellige ting. 

Triggertanker er en særlig slags tanker

Triggertanker er en helt særlig type tanker. Triggertanker kaldes triggertanker, fordi de har samme effekt som aftrækkeren på et skydevåben. Når den bliver aktiveret, sker der noget voldsomt. Triggertanker starter en kædereaktion af andre tanker og tankerne bliver vildere og vildere ligesom en lavine, der ruller ned af et bjerg. 



Det er meget individuelt, hvad der virker som triggere for os mennesker. Har du problemer med mad og krop, kan alle tanker om mad og krop fungere som triggere.

Får du “jeg er for tyk” tanker?

Får du for eksempel tanken om, at du er lidt for tyk og at det ville klæde dig at tabe 3 kilo, så er du ikke alene. Det er en tanke rigtig mange mennesker får, men for de fleste forsvinder den hurtigt igen. Sekundet efter de har tænkt tanken, bliver de optaget af andre tanker. For mange mennesker er det altså bare en lille hverdagstanke. En blandt 70.000. Hos andre er det en triggertanke.

En triggertanke udløser en lavine

Hvorfor er jeg så tyk? Hvorfor spiser jeg så meget? Intet tøj kommer til at sidde pænt på mig, når jeg er så tyk.  Har jeg en dårlig karaktér? De andre må da tænke, jeg er svag? Jeg skal i hvert fald ikke spise noget, der feder, mens andre ser på det. Måske kan jeg fordele mine indkøb i to poser, så folk ikke tror, jeg køber så meget mad og slik til mig selv. Måske skal jeg bede om at få chokoladen pakket ind, så de tror, det er til en gave. Hvad hvis jeg er genetisk disponeret for fedme. Bliver det så værre med årene. Mon det er fordi, jeg blev moppet i skolen? Eller skyldes det måske, at min mor altid serverede kage, når vi skulle hygge os? Kan jeg få børn, når jeg er så tyk. Hvis jeg får noget, vil de så skamme sig over at vise mig frem. Vil de hade at skulle have kammerater med hjem. Bliver de så ensomme og ulykkelige? Er det min skyld? Er jeg bare et dårligt menneske? Er jeg svag, uduelig og uelskelig?

Det er svært at standse tankelavinen

Når tankelavinen ruller, kan det være svært at stoppe den. Samtidig vokser ubehaget, for det, der startede som en lille hverdagstanke, er nu blevet til et spørgsmål om liv eller død. Om at være kompetent eller uduelig. Om at være værd at elske. Det er hårdt at tænke sådan, og det er særlig hårdt, hvis det er noget man gør i mange timer hver dag. Så begynder man måske at trække sig socialt, man bliver trist og kan ikke sove om natten.

Når man først har det sådan, vil man selvfølgelig prøve at tabe sig. Man går på kur, vejer sig, køber kun sort tøj eller gør andre mærkelige ting, som skal få kiloene, tristheden og ensomheden til at gå væk. Nu bruger man endnu flere timer om dagen på det, der startede som en lille hverdagstanke. Nu er det ikke bare tankerne men også ens handlinger, der fylder hele dagen. Nu er der ikke noget at sige til, at man har brug for at trøstespise lidt. 

Ubehagelige tanker er som et myggestik

Nogen sammenligner de negative tanker med at have fået et myggestik. Der er fristende at klø lidt på det. Det giver lindring på kort sigt. Men inderst inde ved vi alle sammen godt, at jo mere man klør på det, jo værre bliver det?

Metakognitiv terapi bygger på antagelsen om, at det er al den tid vi bruger på vores triggertanker, der gør os kede af det. Hvis du skal blive glad igen og få din energi tilbage, skal du derfor lære, at skære ned på den tid, du bruger på dine triggere. Det kan man lære. Lige som man kan lære at lade være med at klø på myggestikket.