Bagedysten

Så er der bagedyst igen! Denne gang med store børn i alderen 12 til 15 år. Og hvor er de dygtige! Ind imellem kan man næsten tro, at de, der har mest styr på det, også kunne nå langt i bagedysten for voksne.


bagedysten

Den bedste vinder

Man sige meget om det udsendelseskoncept. Det er elementært underholdende, det er spændende og man synes, man får en rigtigt god fornemmelse af de mennesker, der har haft lyst til at dyste med bageredskaberne. I mange andre tv-koncepter er det mindre konkret, om vinderne er dygtigere eller bedre end de andre, og man har somme tider fornemmelsen af, at den ene lige så godt kunne have vundet som den anden, eller at det er udseendet mere end præstationen, der tæller.

Bagedysten er anderledes, fordi resultaterne er så konkrete og dommerne er troværdige fagfolk. Man har tiltro til, at den dygtigste vinder. Det er godt.

Når forskelligheden hyldes

Men netop dette betyder også, at man får et utroligt godt indtryk af deltagerne. Her gælder det om at bage godt og dekorere flot, og om fortænderne sidder skævt eller der er bøjle på dem, om man er en dreng, der stadig ligner et barn, eller en konfirmand, som ser ud som en voksen – det spiller ingen rolle. 

Selvfølgelig har de alle gjort sig umage med deres udseende. Det ville vi nok alle sammen gøre, hvis vi skulle i fjernsynet. Det gode ved Bagedysten er bare at de alle glemmer deres udseende, når først de er i gang. Det er dejligt at se et program, hvor deltagerne ikke hele tiden er optaget af, om de tager sig bedst ud, men af om de kan lave noget flot og sjovt.

For VALENTIA KLINIKKEN virker alt dette som eksempel til efterfølgelse, når man taler om tv-koncepter. Vi ser hinanden på en positiv måde, og det sjove er, at når deltagerne også behandles, som det sker i bagedysten, så kommer det bedste frem i dem.

Sjældent har man set en konkurrence, hvor deltagerne hjælper hinanden, føler med hinanden og hylder hinanden på en så troværdig måde, som det sker. Og her kan man endda sige, at det næsten er endnu mere karakteristisk i børne- end i voksenudgaven. Kun ærgerligt, at de ikke alle sammen kan blive tilbage i dysten, men så var der jo ingen konkurrence.

Adfærd fremfor udseende

Det ville være dejligt, hvis det var adfærden ved bagedysten fremfor, hvad vi ser i X-faktor, som vores unge og vi selv tog som forbillede, når vi skal færdes i livet. Tænk på, hvad det betyder for ens mulighed for at være sammen med andre, at man møder dem med tillid og respekt, også selvom man skal enes om, hvem der kom først i køen ved stoppestedet eller hvem, der skal have den sidste vare i tilbudisken i supermarkedet.

Og det er jo ganske korte dagligdags møder med fremmede, men det samme gælder sandelig også, når det er mere forpligtende samvær med venner og bekendte eller med de andre i fitnesscentret eller på studiet.