Selektiv spisning er ikke en del af det Europæiske diagnosesystem ICD-10, men selektiv spisning er anderkendt som psykisk diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM-5. Her kaldes lidelsen Avoidant / Restrictive Food Intake Disorder (ARFID). Både madens farve, form og konsistens kan have stor betydning. Kriterierne for selektiv spisning omfatter:
-
- Tilsyneladende manglende interesse i at spise mad eller aversion mod bestemte fødevarer
- Betydeligt vægttab eller manglende opnåelse af forventet vægtøgning hos børn
- Betydelig ernæringsmangel
- Adfærden skyldes ikke et forvrænget kropsbillede eller et ønske om at tabe sig
- Lidelsen skyldes ikke mangel på tilgængelig mad eller en kulturel praksis
- Lidelsen skyldes ikke en samtidig medicinsk tilstand og kan ikke forklares bedre af en anden psykisk lidelse.