Hvad er en spiseforstyrrelse ?


En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der lever op til kravene for en diagnose. Problemet er bare at diagnoser tager udgangspunkt i, at man deler mennesker op i grupper. Enten har man en diagnose, eller også har man det ikke.

Når har man en diagnose, er man syg, og har man ikke en diagnose, er man rask. Den form for opdeling er selvfølgelig ikke brugbar, hvis man skal se på, hvem der har det rigtigt dårligt.

Virkeligheden er, at mennesker ikke er enten – eller, men snarere har problemer i større eller mindre omfang. Derfor kan man sagtens have behov for hjælp, uden at man lever op til en diagnose.

Diagnoser er både forsøg på at definere, hvornår noget er en sygdom. og en hjælp til sundhedsfagligt personale til hurtigt at kunne beskrive problemstillinger over for hinanden. Uden en diagnose er det også vanskeligt at få hjælp i det offentlige system.


Det diagnosesystem, der bruges i Danmark hedder ICD-10. Her er der beskrivelser af flere diagnoser inden for den gruppe, der hedder spiseforstyrrelser. Blandt andet af bulimi og anoreksi. Problemet med lige netop ICD-10 er, at flertallet af mennesker med spiseforstyrrelser lander i den undergruppe, der hedder “anden type”. Hertil kommer at en meget stor gruppe af de mennesker, der har fået en diagnose som for eksempel anoreksi, kan få en adfærd, der gør, at de senere hører til i en anden diagnosegruppe som for eksempel bulimi. Systemet er derfor ikke særligt godt til at beskrive lige netop spiseforstyrrelser.

Det bedste diagnoseværktøj, der findes til spiseforstyrrelser hedder EDI – Eating Disorder Interview. Det er vores oplevelse, at de færreste danske praktiserende læger anvender et EDI interview, når de vurderer, om en patient lider af en spiseforstyrrelse. Det er selvsagt et problem, hvis definitionen derfor ender med at være relativt subjektiv.

Herudover er der flere undergrupper af spiseforstyrrelser, der endu ikke er beskrevet i ICD-10 men for eksempel er medtaget i det amerikanske diagnosesystem. BED er et eksempel på en ret almindelig spiseforstyrrelse, der ikke er medtaget i det danske diagnosesystem endnu.

I stedet for at gengive diagnosekriterierne har vi valgt at lave en beskrivelse af de forskellige problemer, man kan opleve. Måske kan du kende dig selv i en eller flere af beskrivelserne. Du kan ikke bruge listen som et diagnoseværktøj, men du kan se, om der er områder i dit liv, du vil have gavn af at få hjælp til.


BED – BINGE EATiNG DISORDER

BED (binge eating disorder) er kendetegnet ved gentagne episoder med tvangsoverspisning. Overspisningen foregår inden for en begrænset tidsperiode med indtagelse af store mængder mad. Man taler om begrebet en objektiv overspisning. Der er altså tale om at man spiser mere, end de fleste andre gør i en lignende situation. Mange spiser, uden de egentlig er sultne, og indtil de er ubehageligt overmætte.



Nogen beskriver en overspisningsepisode, som om maden helt har taget kontrollen over dem.

Nogen planlægger overspisningerne, mens andre overspiser mere spontant.

Ofte vil episoderne med overspisning foregå når man er alene, da mange føler skam over at spise de store mængder mad.

Efter overspisningen føler man ofte skyld og tristhed, og man kan hver gang love sig selv, at denne gang var den sidste. I modsætning til mennesker med bulimi kompenserer personer med BED ikke med f.eks. opkastninger, afføringsmidler eller motion. Mennesker, der lider af BED, vil derfor ofte have problemer med overvægt.

BED er ikke en selvstændig diagnose i det europæiske diagnosesystem, men du kan komme i behandling for mildere grader af BED hos VALENTIA KLINIKKEN.

BULIMI

Bulimi er en spiseforstyrrelse, som er karakteriseret ved, at man indtager store mængder (oftest usund) mad og efterfølgende bevidst kaster op, indtager slankepiller eller bruger afføringsmidler for at komme af med maden, før kroppen kan nå at optage næring. Det kaldes kompenserende adfærd.



Formålet med den kompenserende adfærd er at undgå at tage på i vægt. Mange med bulimi springer også måltider over for på den måde at undgå at tage på i vægt.

Det kan være vanskeligt at se, om et menneske lider af bulimi, fordi vedkommende ofte vil have en vægt, der ligger inden for normalområdet.

Nogen mennesker med bulimi søger hjælp, fordi de godt ved, at den kompenserende adfærd er farlig i længden. Andre er meget ambivalente. De vil gerne have hjælp til at styre overspisningerne, men har ikke lyst til at slippe den kompenserende adfærd.

Har du bulimi, og er du i tvivl, om du vil i behandling, kan du komme i et afklarende forløb i VALENTIA KLINIKKEN.

anOREKSI

Anoreksi er kendt tilbage i 1500-tallet, selv om diagnosen ikke eksisterede på det tidspunkt. Sygdommen er kendetegnet ved et stort vægttab, der f. eks. opstår, fordi man undgår fedende mad, spiser meget små portioner og måske også dyrker ekstremt meget motion.



Det kan være vanskeligt at skelne mellem anoreksi og bulimi, blandt andet fordi mennesker med anoreksi også kan have overspisninger og kompenserende adfærd. Her vil der i reglen bare være tale om det, man kalder subjektive overspisninger. Det vil sige, at andre mennesker ikke vil opfatte det som unormalt meget.

Mennesker med anoreksi vil typisk frygte at tage på i vægt, fordi de har den opfattelse, at vægten har en meget stor betydning for andres accept af dem. Har man anoreksi, kan det derfor være meget svært at skulle i behandling for sin spiseforstyrrelse. Det mest motiverende er som regel, at man kan føle sig meget træt og have koncentrationsbesvær, eller at man har svært ved at være sammen med dem, man holder af.

Anoreksi kan være en en alvorlig sygdom, der kan kræve døgnbehandling eller indlæggelse. Hvis du lever op til kriterierne for diagnosen Anoreksi vil derfor ikke kunne komme i behandling hos VALENTIA KLINIKKEN.

Har du anoreksi, og er du i tvivl, om du er klar til at komme i behandling, kan du komme til en afklarende samtale i VALENTIA KLINIKKEN.

orTOREKSI

Mennesker, der lider af ortoreksi, er meget optaget af at leve sundt. Det handler ikke nødvendigvis om at gå ned i vægt eller om at være tynd.

Mennesker, der lider af ortoreksi, vil ofte undlade at spise bestemte madvarer, fordi de mener, de vil være til stor skade for dem. Til gengæld vil de spise meget af andre madvarer, hvis de mener, at de er gode for kroppen.

Mennesker, som lider af ortoreksi, vil ofte udvælge mad- og diætregler fra forskellige sundhedstrends og dermed sammensætte deres egen kur, som i virkeligheden kan ende med at være meget usund, fordi de kommer til at mangle vigtige næringsstoffer.

Nogen bliver så optaget af at spise ”rigtigt”, at det går ud over det generelle helbred.



Ønsket om at leve sundt kan også gøre, at det kan blive svært at komme gennem en almindelig hverdag. Det kan for eksempel være vanskeligt at spise frokost med kollegerne på arbejdspladsen, eller det kan være svært at tage med veninderne på cafe.

Ortoreksi er ikke en selvstændig diagnose i det europæiske diagnosesystem, men du kan komme i behandling for ortoreksi hos VALENTIA KLINIKKEN.

MEGAREKSI

Megareksi er en spiseforstyrrelse, der som regel rammer unge mænd.

Mennesker, der lider af megareksi, er kendetegnet ved, at de ønsker at blive mere muskuløse og få en større krop. Ofte vil de være utilfredse med deres kropsbygning og mene, at de ikke er muskuløse nok.  

Mange opfatter sig selv som betydeligt mindre, end de i virkeligheden er. Megareksi ses oftest hos bodybuildere. I modsætning til de andre typer af spiseforstyrrelser har denne lidelse en overrepræsentation af mænd.



Hvis man lider af megareksi, er man så optaget af sin krop og af at kontrollere sit udseende, at det ødelægger andre dele af ens liv. Det kan for eksempel gå ud over ens uddannelse eller parforhold, at man bruger uforholdsmæssig meget tid på træning, eller at man ikke kan tage på ferier eller lignende, fordi der ikke er det træningsudstyr, man normalt bruger.

Megareksi er ikke en selvstændig diagnose, og der findes derfor forskellige bud på, hvordan man skal definere lidelsen.

SELEKTIV SPISNING

Selektiv spisning er en lidelse, hvor der kun er ganske få madvarer, man kan spise. Det kan minde meget om ekstrem kræsenhed, men personer der lider af selektiv spisning, får det decideret dårligt blot ved tanken om andre fødevarer.

Mennesker, der lider af selektiv spisning, har ikke et anderledes kropsbillede end andre og ønsker ikke nødvendigvis at tabe sig. 



Inden for alle kulturer er der fødevarer, man spiser, og fødevarer, man bestemt ikke spiser.

Hvis der er alt for mange af de fødevarer, det er normalt at spise, som man slet ikke kan spise, kan man ende med at blive meget isoleret og måske også anset for en smule besværlig. Derfor er det vigtigt at komme i behandling, hvis man lider af selektiv spisning.

Selektiv spisning er ikke en selvstændig diagnose i det europæiske diagnosesystem. Selektiv spisning er en lidelse, der ofte optræder sammen med andre psykiske lidelser. Behandling af selektiv spisning vil derfor oftest bedst ske i psykiatrien. Du kan derfor ikke komme i behandling for selektiv spisning hos VALENTIA KLINIKKEN. Er du pårørende til en, der lider af selektiv spisning, kan du derimod få hjælp til at tackle de udfordringer, det giver.