Hvorfor får man spiseforstyrrelser?

De fleste, der har en spiseforstyrrelse, fortæller om et behov for at have en vis form for kontrol med tilværelsen og om at leve med et alt for lavt selvværd.  Herudover har vi hørt om mange forskellige problemer, som spiseforstyrrelsen i hvert fald i starten kan være en løsning på. 

Spiseforstyrrelser må altid betragtes som tegn på mistrivsel og som en måde, man prøver at klare livet på. Lidelserne er desværre forbundet med meget store omkostninger. Dels kan man på sigt blive alvorligt fysisk syg, og dels kommer adfærden på et tidspunkt næsten altid til at tage overhånd, så man ikke kan beskæftige sig med andet. Det kan være meget ensomt.


Måske kan du genkende et af disse problemer:

DET ER SVÆRT AT DULME FØLELSER OG TANKEMYLDER

Følelser kan opleves som uro eller indre spændinger. De kan være svære at sætte ord på, og det kan derfor være svært at vide, hvad man har behov for. Har man for mange tanker, eller har man svært ved at identificere sine følelser og finde ud af, hvordan man skal reagere på dem? Så kan en spiseforstyrrelse være en måde at få både tanker og følelser til at forsvinde på. At sulte sig kan give et ubehag, der er stærkere end andre følelser, og ved at overspise kan man dæmpe sine følelser.


Man får spiseforstyrrelser hvis man bliver sat uden for fællesskabet

Trøstespisning føles godt
– næsten ligesom omsorg


Mangler omsorg

At trøstespise er et kendt begreb, og at give sig selv lov til at overspise kan ses som en form for egenomsorg.

Det er svært at mærke noget

Ikke at kunne mærke sine følelser kan være en meget ubehagelig tilstand. Hvis ens krop slet ikke sender signaler til hovedet om, hvordan man har det, hvad man gerne vil eller ikke vil, kan tomheden føles så stor, at det er bedre at sulte eller overfylde sin krop for på den måde i det mindste at kunne mærke noget – nemlig ubehag. Den sultne eller overmætte tilstand kan opleves som en form for rus.

behov for kontrol

Nogle opfatter det at have kontrol som et behov for noget helt konkret. Er man meget konkret tænkende, kan et behov for at fylde mindre gøre, at man ønsker at tabe sig. Man kan også have et behov for at være ren, og det medfører f.eks., at man kaster op. Har man et behov for kontrol, kan det give sig udtryk i, at man kun stoler på noget målbart, nemlig vægten.


Behov for at sige fra eller blive set

At blive lagt mærke til og få ros er noget, vi alle har behov for. Det er derfor også det motiv, andre ofte tillægger mennesker, der har spiseforstyrrelser. Det er dog meget sjældent det primære motiv, men nogen kvinder med anoreksi føler sig stolte over deres krop.


Nogen kan pege på en udløsende årsag – andre kan ikke

Hvorfor udvikler nogen så en spiseforstyrrelse, mens andre ikke gør? Der kan være tale om både prædisponerede, udløsende og vedligeholdende årsager.

Spiseforstyrrelser har sjældent en enkelt årsag, man kan pege på. De fleste, der forsker i emnet, er enige om, at man kan være mere eller mindre prædisponeret. Man kan være biologisk disponeret. Der er imidlertid ikke nogen, der har fundet et bestemt gen, der adskiller sig fra andre menneskers gener. Man har derimod fundet en række karakteristika, som er mere fremtrædende hos mennesker med spiseforstyrrelser end for andre. Selv om man er disponeret, er der mange, der aldrig får problemer.


Hvis nogen, du kender, har fået en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at slå fast, at man ikke kan pege på en enkelt årsag. Det er derfor ikke nogens skyld .


Prædisponerede årsager

Hjernen kan opfatte kroppens sult- og mæthedssignaler forskelligt. Hertil kommer, at der kan være forskelle i de områder, der vurderer smag. Der kan også være ubalance i de signaler, der udsendes til kroppen og som styrer kropstemperatur, væksthormoner,  stresshormoner og produktionen af kønshormonerne østrogen og testosteron. 

Mennesker med spiseforstyrrelser kan i forbindelse med spisning have lettere ved at udløse aktivitet i de hjernecentre, der giver stress eller belønning, motivation og forstærkning. Nogle har også relativt vanskeligt ved at regulere deres følelser og vil derfor forsøge at undgå alle situationer, der kan give ulyst. 

Herudover peger forskning på en hel række både biologiske og sociokulturelle årsagsforklaringer:


Ængstelige eller bekymrede personlighedstræk

Behov for systematik, symmetri og orden

Perfektionisme og detaljefokusering

Overdreven opfattelse af kroppens betydning for personlig værdi og selvrespekt

Tynde eller trænede kropsidealer og en kommerciel kropsdyrkelse, manipulerede billeder og uopnåelige idealer

Kroppen som symbol for selvkontrol, moral, beherskelse og effektivitet og dermed for personlig og social succes

Uhensigtsmæssige måltidsrutiner eller fokus på slankekure

Manglende stabilitet eller ubehagelige oplevelser i opvæksten


Udløsende årsager


Der vil som regel være en udløsende årsag. Man ved, at mange spiseforstyrrelser starter med en slankekur, fordi en slankekur kan være en alvorlig stressfaktor for hele kroppen

Man ved også, at de fleste rammes i alderen 12 – 20 år. Det er i disse år, hjernen færdigudvikler sig, og alder kan derfor også spille en rolle for, hvornår man er mere påvirkelig over for ydre påvirkninger

Det kan være forandringer i familien, i vennegruppen, på uddannelsesstedet eller på jobbet, som er med til at skabe stress


Vedligeholdende årsager


Når man først har fået en spiseforstyrrelse kan det udvikle sig så voldsomt, at den ikke er til at slippe af med, selv om de omstændigheder, der udløste den, forandrer sig. På det tidspunkt kan man komme ind i en ond cirkel, hvor problemerne vedligeholder sig selv. Det kan blive både fysisk, følelsesmæssigt og socialt ødelæggende.

De vedligeholdende årsager er selvfølgelig forskellige alt efter hvilken type spiseforstyrrelse, der er tale om, men forskning peger på:

Tab af myelisering (det fedtlag der sidder uden på nerveforbindelserne og får hjernecellerne til at fungere) ved vægttab. Det kan give nedsat koncentration og hukommelse

Forandringer i hjernens tolerance så forholdet mellem adfærd som udsultning, overspisning eller overtræning og resultatet i form af mindre uro, angst eller irritabilitet ændrer sig

Oplevelsen af at udrensninger letter ubehaget ved overspisninger

Forandringer i de hjernecentre, der modtager sensorisk information om vores egen krop. Man kan med andre ord have en anderledes appetitregulering og mere eller mindre lyst til forskellige typer at mad. Nogen kan også opfatte deres egen krop anderledes, end de fleste andre ville gøre det 

Problemer med fleksibilitet i tankegangen

At spiseforstyrrelsen er blevet identitetsskabende