Hjælp mod trøstespisning eller dårlige madvaner

Har du problemer med trøstespisning? Spiser du for meget usund mad? Har du fået nogen dårlige vaner? Har du svært ved at hygge dig, uden du skal have noget at spise? Har du fået opbygget nogle mønstre, der bevirker, at du ikke er tilfreds med dig selv? Har du brug for en livsstilsændring?

trøstespisning er effektivt

Måske har du en god grund til at være ked af det. Vi bliver alle sammen kede af det ind imellem. Det kan være veninden, der er sur. Det kan også være så voldsomt, at man vil kalde det et traume. Det vil det for eksempel være, hvis nogen, man holder meget af er døde, eller hvis man har været udsat for et overgreb. Voldsomme kærestesorger kan også være traumatiske. Hvis du har prøvet det, så ved du også, at trøstespisning virker – i hvert fald på kort sigt. Alle dyr, børn og voksne falder til ro, når de er meget mætte. Det bevirker, at de negative følelser bliver lidt mindre overvældende.

fra trøstespisning til dårlig vane med alt for meget usund mad

Måske trøstespiser du oftere og oftere. Så kan trøstespisning blive til en vane. Er du så også blevet lidt overvægtig, og er du også kommet i dårlig form? Så kan trøstespisning blive blive en løsning på at nyt problem – den dårlige samvittighed.

Vores tanker kredser dagligt om alt det, vi burde ændre på. Vi lægger planer for et andet og sundere liv. Når dagen er gået, har vi gentaget de dårlige vaner. Men det er ikke underligt, for vaner er svære at bryde – uanset om det drejer sig om vanehandlinger eller vanetænkning. Så kan ma have brug for at få hjælp til en varig livsstilsændring.



En varig livsstilsændring kræver professionel hjælp

Det er ikke let at elske et glas vand til maden, når man er vant til juice eller cola. Det er heller ikke så nemt at spise små portioner flere gange dagligt, når man er vant til at hygge med store portioner usund mad om aftenen. Det er også svært at slukke for computeren, når den længe har været ens tro følgesvend. 

Fylder mad, selvbillede og kropsimage for meget i din hverdag, er det på tide at søge hjælp. Slankekure er ikke løsningen. De virker for en stund, men al forskning viser, at de ikke holder i længden. Det gør derimod en varig ændring af de daglige vaner.


Både gode og dårlige vaner sætter spor i din hjerne, og disse spor bliver dybere og kraftigere, jo flere gange du gentager den samme handling. Millioner af nerveceller i mange dele af hjernen er involveret, hver gang du tillægger dig en ny vane, men når først du har den, vil du spare en masse tid og energi, fordi du udfører dine handlinger uden at bruge energi på tanker for, imod og hvordan.

Det er en stor fordel, fordi du så kan gøre en masse ting, uden at tænke videre over det. Du kan røre rundt i gryden, gå ind i stuen, komme maden op på din gaffel, komme maden ind i munden, tygge den og synke den – alt sammen uden at tænke over det. Faktisk er det tit først, når noget går galt, at vi tænker over det. Hvis ærterne har svært ved at balancere på gaflen og hele tiden falder af. Så bliver opmærksomheden ledt hen til problemet, så vi kan få det fikset.

På den måde kan vaner være til gavn, og det er således ikke uden grund, at vi får dem. 


Vaner kan være både til gavn – og give savn


Vaner udspringer af behov

Alle vaner udspringer af et behov. For eksempel en trang til trøst, afslapning og selvforkælelse. I starten var der sandsynligvis en grund til, at du havde behov for trøstespisning. Efterhånden kan det gå hen og blive en vane. Så har behovet ændret sig til at være et behov for at undgå savnet efter

Det behov er der måske ikke, når du vågner om morgenen, men efter en lang dag med krævende opgaver, pligter, besværlige kolleger og kø i supermarkedet er det ikke underligt, hvis du har brug for nydelse. Også en nydelse, der i længden bliver det modsatte.

Der vil altid være en eller anden form for belønning forbundet med vaner. Måske har du hørt om belønningscenteret i hjernen. Det bliver aktiveret allerede inden du kommer maden i munden eller tager en slurk af sodavanden. Det bliver aktiveret allerede ved de første tegn på, at der kommer noget godt. Det kan være synet af kiosken, lyden af låget, der bliver skruet af eller duften af kagen. Når belønningscenteret er aktiveret, er kampen tabt. Derfor kan man ikke foretage en varig livsstilsændring på egen hånd. Første skridt, hvis du vil ændre en vane, er derfor, at blive bevidst om den. Det kræver, at du bliver nysgerrig på at finde ud af, hvorfor du gør, som du gør. 

Hos VALENTIA KLINIKKEN hjælper vi dig med at finde ud af, hvad dine vaner udspringer af. Vi ser på, hvad vi kan gøre for at give dig tillid og styrke til at bryde med vanerne, droppe overspisningerne og give dig bedre tanker om dig selv. 


Har du fået en dårlig vane, kan Vi:


Etablere en fælles forståelse for dit problem 

Udfordre dine tanke- og reaktionsmønstre

Undersøge, om der er problematiske tanker eller følelser, der trigger dine vaner

Hjælpe dig til afklaring af, hvad der har betydning for dig og din livskvalitet

Hjælpe dig til en varig livsstilsændring og finde det, der giver dit liv mening

Hjælpe dig til at finde dine styrker og din handlekraft