Måltidsstøtte


Har måltiderne ændret karakter fra at være et tidspunkt, hvor familien var samlet til at være en slagmark for stærke viljer?

Spisning er selvsagt et problem, når man lider af en spiseforstyrrelse, og nogle har brug for at få støtte til at spise. Måltidsstøtten kan både være relevant i tiden op til måltidet, under selve måltidet og i perioden lige efter, man har spist.

Selv om det giver angst, at skulle spise mere eller bare mere varieret, er normalisering af spisevaner et vigtigt element i behandlingen af en spiseforstyrrelse. Underernæring er farligt i sig selv, men det kan også være et problem i relation til at modtage terapi.



Måltidsstøtte kan være meget svært. Den, der har har behov for støtte, har ikke nødvendigvis overskud til at være taknemmelig. Tværtimod vil vedkommende som regel opfatte det som meget angstfyldt, at skulle begynde at spise på en anden måde, end vedkommende har lyst til.

Nedenfor har vi samlet 9 gode råd, andre har haft glæde af.


Nr. 1


Forsøg at skabe en god stemning

For mange er det naturligt, beroligende og hjælpsomt, at der småsnakkes ved måltidet. Det gælder også, selv om vedkommende ikke selv deltager så meget i samtalen. Det kan også være en idé at høre lidt musik.

Undgå at tale om mad og meget følsomme emner, mens I spiser. Undgå også gerne afbrydelser af telefoner, der ringer, eller folk, der kommer og går.



Nr. 2


Vær et godt eksempel

Spis selv almindeligt og varieret. Undgå selv slankekure og kommentarer i forhold til din egen spisning og vægt. Forsøg i det hele taget at være bedre til at sige pyt, når der er noget, du ikke er perfekt til.


Nr. 3


Se på maden som medicin

Prøv om du kan acceptere, at den mad, du har brugt tid på at indkøbe, tilberede og servere, ikke får ros som fortjent.

Tænk på maden som en slags medicin, der er nødvendig for at blive rask, men som ikke altid er lige behagelig at indtage.



Nr. 4


Giv måltidsstøtte før, under og efter

Find ud af hvornår der er mest brug for støtten. Nogle har mest brug for støtten forud for spisningen, andre har det værst under selve måltidet, mens andre igen synes, det er meget angstfyldt at vide, at de har spist, men ikke kan få lov til at kompensere for det.

Spørg om hvad der er mest brug for, at du gør, men spørg på et tidspunkt, hvor I ikke lige sidder midt i situationen.

Forsøg at lave noget hyggeligt sammen efter måltidet. Sæt jer sammen og spil et spil, se tv eller lav noget andet rart. Det kan mindske sandsynligheden for kompenserende adfærd som opkastninger og motion. Husk at spørge, hvad der er den bedste støtte.


Nr. 5


Huskekort

Hjælp med at lave huskekort med gode grunde til at vedkommende ønsker sig at blive rask. De kan også indeholde nogle af de teknikker, vedkommende har lært at bruge i terapien.

Huskekortet skal laves uden for måltiderne.


Nr. 6


Lav entydige aftaler

Brug tid på at planlægge måltidet på forhånd. Vær sikker på at I alle kender aftalerne og har forstået dem på samme måde. I skal være enige om, hvad der skal spises, hvor lang tid det må tage og om, hvad sker der, hvis aftalen bliver brudt?

Hvis du har et barn, der er i behandling, kan aftalerne også laves i samarbejde med behandlingsstedet.


Nr. 7


Anerkend indsatsen

Giv anerkendelse under måltidet. Fremhæv ikke nødvendigvis det, der bliver spist, men hold fokus på de bestræbelser, der gøres.


Nr. 8


Hold fast

Undgå at lave nye aftaler om mad, vægt eller træning under selve måltidet. Hold fast i de aftaler, I allerede har lavet. Alle samtaler om mad, vægt og træning skal tages på god afstand af måltiderne.

Hvis nogen vil tale om de svære emner under måltidet, kan du evt. bede vedkommende om at skrive det ned til senere.


Nr. 9


Lav eventuelt evalueringer

Spørg ind til hvad der gjorde det nemmere at spise det, der var planlagt. Hør om der var noget vedkommende selv eller du gjorde, som var hjælpsomt? Gør det samme ved et mindre vellykket måltid.

Hvad gjorde, at netop det måltid var særlig svært? Hvordan kan du eventuelt blive bedre til at støtte næste gang?