Pårørende til spiseforstyrrede

Er du bekymret og bange, fordi en af dine nærmeste lider af anoreksi eller begynder at udvise tegn på det? Har du et barn med en spiseforstyrrelse? Kan du dårligt kende dit barn igen? Tænker du på, om det er din skyld?


pårørende til spiseforstyrrede bliver også selv ramt

Uanset om du er forælder, søskende eller partner, ændrer spiseforstyrrelsen også din hverdag. Det er normalt, at du som pårørende oplever et virvar af følelser fra vrede, sorg og afmagt til skyldfølelse, skam og angst.

Derudover kan du opleve manglende anerkendelse og forståelse for den svære situation, du er i. Du kan føle et svigt fra sundhedssystemet samtidig med, at du bliver brugt som medbehandler.



DE “FORBUDTE” FØLELSER

Pårørende er særligt udsatte, hvis de er pårørende til et menneske, der lider af anoreksi. Anoreksi er en sygdom, der kan få fatale konsekvenser, hvis den ikke behandles korrekt. Det er en lidelse, der kræver den specialistbehandling og de kompetencer som primært psykiatrien råder over. 

Det er derfor naturligt at pårørende bliver meget bekymrede og spekulerer på om deres barn, søster eller kæreste nogen sinde bliver rask igen. Den bekymring kan engang imellem komme til udtryk som vrede. Vrede over at den syge ikke vil spise og vrede over, at der ikke er en behandlingsform, der kan garantere at vedkommende bliver rask. 

De fleste forældre er villige til at give deres højre arm i bytte for et raskt barn. Desværre kommer det ikke altid til udtryk på samme måde hos begge forældre. Måske er moderen den der overvurderer alle katastroferne og bliver meget angst, mens faderen til gengæld udviser en lidt for optimistisk holdning til, at familien kan håndtere problemerne selv. Når forældrene tolker situationen forskelligt kan det både give anledning til skænderier og ensomhed. 

Nogle forældre føler også skam over ikke at kunne give deres barn det mest fundamentale, nemlig mad. Mange fortæller også om stor skyld over at netop denne sygdom, har ramt deres barn. Det er typisk forældre, der synes de burde have set og tolket små tegn helt anderledes end de gjorde. 


Søskende fortæller om, hvordan spiseforstyrrelsen har taget ikke bare den berørte søskende fra dem, men også har berøvet dem et normalt familieliv. De savner deres forældres omsorg og anerkendelse. Mange søskende ender derfor med at føle stor vrede. 

Som familie kan det også være svært at finde balancen mellem hvad der er rimeligt og hvad der er urimeligt. Er det for eksempel urimeligt at andre søskende har brug for at fortælle om de gode, sjove oplevelser, de har haft i løbet af dagen? Er det rimeligt, at hele familien skal spise på en bestemt måde eller ikke må spise bestemte ting, fordi der skal tages hensyn? 


At have Et barn med spiseforstyrrelse

Flere forældre til børn og unge med spiseforstyrrelser beskriver det, som om de nogle gange næsten ikke kan kende deres børn igen. Det ene øjeblik er de som de plejer, og det næste øjeblik virker de helt fremmede. 

De piger, der får anoreksi, har typisk været dygtige, pligtopfyldende og perfektionistiske. Pludselig oplever familien af den samme pige også kan være manipulerende og reagere meget voldsomt på selv små ting. 

I VALENTIA KLINIKKEN ved vi, at det kan hjælpe nogen at se på spiseforstyrrelsen, som om den var et selvstændigt væsen med sin egen adfærd. Nogen gange er det barnet, der taler, og andre gange er det spiseforstyrrelsen, der har taget over.

Pårørende til spiseforstyrrede kæmper for behandling

Så er der behandlingsdelen. Hvis man ikke er syg nok, kan man ikke få behandling i det offentlige system og så må man enten vente til ens barn bliver endnu dårligere eller finde behandling i privat regi. Sidstnævnte er noget af en jungle. 

Mange andre sygdomme er lettere at forstå – også for fagpersonale. Læger kan være bedre eller dårligere til at stille diagnosen. Hos VALENTIA KLINIKKEN lærer du, hvad du skal bede dem om at se efter.

En anden udfordring er at mennesker med anoreksi ofte ikke har lyst til at komme i behandling. Derfor ligger der også et stort motivationsarbejde foran de pårørende.

Lykkes det endeligt, vil mange pårørende opleve, at de både skal være pårørende og medbehandler på en og samme tid. Det er en ny opgave, som man godt kan bruge hjælp til at tackle. 


Hjælp til pårørende

I VALENTIA KLINIKKEN behandler vi ikke mennesker, der opfylder diagnosekriterierne for anoreksi eller lider af bulimi af svær grad. Den opgave hører til i psykiatrien. Svære spiseforstyrrelser som anoreksi eller svære grader af bulimi kræver koordineret støtte på mange områder. Det gælder støtte til motion og genoptræning, træning af psykologiske kompetencer, støtte til skole, anden udannelse eller fritidsaktiviteter.

I VALENTIA KLINIKKEN tilbyder vi til gengæld coaching til pårørende. Vi kan bruges som ventil og samtalepartner om de problematikker, der opstår undervejs, ligesom vi kan hjælpe dig med at håndtere de tanker og følelser, du ikke kan dele med andre. 

Er du pårørende, vil et coachingforløb kunne:


Hjælpe dig til at hjælpe din familie

Hjælpe dig til afklaring og italesættelse af dine tanker og følelser i en svær situation 

Hjælpe dig til selvomsorg

Skabe styrke og handlekraft, når du er ved at miste modet, og føler dig magtesløs

Være en støtte for dig, hvis du lider af skyldfornemmelser, er nervøs for at sige eller gøre noget forkert eller oplever at stå meget alene med problemerne