Metoder

Skal man vælge kognitiv terapi eller metakognitiv terapi? Hvad er ACT? Har alle disse udtryk bare bidraget til at skabe forvirring? Er du i tvivl om, hvad du skal vælge, og hvad de forskellige metoder indebærer?

Man kan få mange anbefalinger både gennem venner og bekendte og ved at læse på nettet. I VALENTIA KLINIKKEN bruger vi kun validerede, gennemprøvede metoder.

Mange klienter er ligeglade med, om metoden hedder det ene eller det andet. Andre synes, det er spændende at følge lidt med. Hvis du hører til de sidste, kan du læse om forskelle og ligheder her.


psykoterapi og samskabende coaching

Forskel på terapi og coaching i vores regi er, at terapien tager sigte på behandling, og coachingen tager sigte på refleksion og hjælp til selvhjælp. De to metoder er tæt forbundet, og bygger på samtaler med spørgmål og opgaver, der kan skabe forandring. 

Samskabende coaching er også for dig, der er pårørende til et menneske med spiseforstyrrelse, og som har brug for støtte og selvomsorg – uanset om vedkommende er indlagt, går i ambulant behandling eller slet ikke ønsker behandling. 

Både terapi og coaching tager udgangspunkt i den situation, du står i nu, og i den fremtid, du ønsker dig. Hvis vi skal tale om din fortid, vil det udelukkende være for at forstå, hvordan den har påvirket din nuværende situation.

Begge dele tager afsæt i din aktuelle livssituation og dine særlige problemstillinger. Vi tager med andre ord hensyn til, at mennesker er forskellige. Samtidig gør vi brug af den nyeste forskning og af vores erfaringer. Dermed sikrer vi, at hjælpen tilpasses dig, samtidig med at vi benytter en veldokumenteret metode.


Du er dig –
du er ikke dit problem


kognitive og metakognitive metoder samt ACT

Alle nyere former for terapi går ud på at lære klienterne nye måder, de kan forholde sig til deres negative tanker på. I modsætning til ældre former for terapi, mener man ikke at selve det at afdække årsagen til problemerne i sig selv er helbredende. Men man anerkender, at det er en stor del af forklaringen. ,

Man interesserer sig derimod meget for, hvorledes klientens tanker, følelser, sanser og adfærd påvirker hinanden indbyrdes, og man undersøger sammen med klienten, hvorledes tankerne kan føre til uhensigtsmæssige måder at mestre tilværelsen på. Det kan for eksempel dreje sig om, at klienterne bruger uforholdsmæssigt meget energi på at scanne omgivelserne for noget, der er ubehageligt. 

Den kognitive adfærdsterapi blev grundlagt af bl.a. de to amerikanere, psykiateren Aaron T. Beck og psykologen Albert Ellis, i 1960 erne. Terapien havde oprindeligt fokus på at ændre klientens problematiske tanker for derigennem at påvirke følelserne og adfærden, men har senere medtaget flere elementer fra adfærdsterapien. De adfærdsterapeutiske elementer har typisk til formål at give erfaringer, der modsiger de oprindelige tanker og forestillinger. Terapien har udviklet særlige moduler, alt efter hvilken diagnose, der er tale om. I slutningen af 1970´erne udviklede G. Terence Wilson; Christopher G. Fairburn og Stuart Agras en manual til behandling af bulimi.  

I 2008 udviklede Fairburn sin kognitive manual til en tværdiagnostisk kognitiv model, der er beregnet til at behandle alle spiseforstyrrelser (CBT-e). Den transdiagnostiske model blev udviklet, fordi migrationen mellem de forskellige undergrupper af spiseforstyrrelser er meget stor; men den har også den fordel, at den kan benyttes over for den største gruppe af klienter, nemlig dem med spiseforstyrrelser, som falder i kategorien ”atypisk. 

ACT blev udviklet af bl.a. den amerikanske professor Steven Hayes fra midten af 1980’erne. ACT, der er en forkortelse for Acceptance and Commitment Theory, tilhører 3. generation af adfærdsterapien, som kaldes kontekstuel. Hermed menes, at man ikke opdeler tanker i gode eller dårlige men ser på om de er nyttige i den aktuelle sammenhæng. Formålet med terapien er at fokusere på klienternes livsværdier og at få klienten til at handle (act) i overensstemmelse med disse. Klienten lærer at udholde negative tanker og følelser, så længe de optræder i sammenhænge/kontekster, der er nyttige for opfyldelsen af livsværdierne. 

Metakognitiv terapi er en anden retning inden for de kognitive adfærdsterapier. Metoden er udviklet af den engelske psykolog Dr. Adrian Wells omkring 2010. Metoden bygger på en antagelse om at det ikke er indholdet af vores tanker, men den tid, vi bruger på at gruble og bekymre os, der giver os psykiske problemer. Den opmærksomhed vi giver vores tanker kaldes i fagsprog for kognitivt opmærksomhedssyndrom. Formålet med terapien er at formindske den tid, klienten bruger på grublerier og bekymringer.  

I praksis er det et meget stort overlap mellem de 3 metoder. Alle tre metoder baserer sig alle på samtaler, hvor begge parter deltager aktivt og ligeværdigt, og de kan alle indebære at klienterne løser mindre opgaver eller afprøver teorier mellem sessionerne.

Hvis du lider af en spiseforstyrrelse, vil vi tage udgangspunkt i det behandlingsforløb Sundhedsstyrelsen foreslår som førstegangsvalg til behandling af spiseforstyrrelser. Det er et forløb, der er bygget på kognitive principper, men som i princippet også indeholder elementer fra metakognitiv terapi og ACT.