Følelsesmæssig spisning: når maden bliver trøst
De fleste af os har prøvet det: Efter en hård dag på arbejdet, et skænderi eller en aften alene ender vi med chokoladen, chipsposen eller resterne i køleskabet. Ikke fordi vi er sultne, men fordi maden giver trøst, ro eller afledning. Det kaldes følelsesmæssig spisning eller trøstespisning, og det er meget almindeligt. En gang imellem er det ikke et problem. Men hvis maden bliver den primære måde at håndtere svære følelser på, kan det udvikle sig til et mønster, der påvirker både krop og selvværd. I denne artikel ser vi på, hvad følelsesmæssig spisning er, og hvad du kan gøre.
Hvad er følelsesmæssig spisning?
Følelsesmæssig spisning betyder, at man spiser som reaktion på følelser frem for på fysisk sult. Maden bliver en måde at dæmpe ubehag, fylde et tomrum eller belønne sig selv på. Det virker, i hvert fald på kort sigt. Mad kan give en kortvarig følelse af ro og velvære. Men bagefter følger ofte skyld, skam og ærgrelse, som igen kan føre til mere spisning. Sådan kan der opstå en ond cirkel.
Fysisk sult eller følelsesmæssig sult?
Et af de første skridt er at lære at kende forskel på de to typer sult. Tabellen her kan hjælpe:
| Fysisk sult | Følelsesmæssig sult | |
|---|---|---|
| Hvordan opstår den? | Gradvist, over timer | Pludseligt, ofte efter en bestemt hændelse eller følelse |
| Hvad har du lyst til? | Forskellige slags mad kan mætte | Trang til noget bestemt, ofte sødt, fedt eller salt |
| Hvor mærker du den? | I maven: rumlen, tomhedsfølelse | I hovedet: tanker og trang |
| Hvornår stopper den? | Når du er mæt | Fortsætter ofte, selvom du er mæt |
| Hvordan har du det bagefter? | Tilfreds | Ofte skyld, skam eller ærgrelse |
Typiske udløsere
Følelsesmæssig spisning bliver ofte udløst af bestemte følelser eller situationer. Mange genkender en eller flere af disse:
- Stress på arbejdet, i studiet eller i familien.
- Ensomhed, for eksempel om aftenen eller i weekenden.
- Kedsomhed, når der ikke er noget at lave.
- Tristhed og sorg, efter tab, kærestesorger eller skuffelser.
- Vrede og frustration, som man ikke giver udtryk for.
- Træthed, når kroppen søger hurtig energi.
- Belønning, når man synes, man har fortjent noget godt.
Hvad kan du gøre?
At ændre et mønster tager tid, og det er vigtigt at være venlig over for sig selv undervejs. Her er nogle skridt, der kan hjælpe:
- Læg mærke til mønstret. Skriv i en periode ned, hvornår du spiser, hvad du spiser, og hvordan du havde det lige før. Ofte bliver mønstret tydeligere.
- Stop op et øjeblik. Når trangen kommer, så spørg dig selv: Er jeg sulten, eller er det noget andet, jeg har brug for?
- Navngiv følelsen. Er du ked af det, stresset, ensom eller træt? At sætte ord på følelsen kan i sig selv dæmpe den.
- Find alternativer. Ring til en ven, gå en tur, tag et bad, skriv dagbog eller lyt til musik. Det handler ikke om at forbyde mad, men om at have flere muligheder.
- Spis regelmæssigt. Når du springer måltider over, bliver du mere sårbar over for trang senere på dagen.
- Undgå forbud. Strenge forbud mod bestemte fødevarer kan gøre trangen større. Tillad dig selv at nyde maden i rolige rammer.
- Vær venlig mod dig selv. Et tilbagefald er ikke et nederlag, men en mulighed for at lære mere om dine mønstre.
Hvornår skal du søge hjælp?
Følelsesmæssig spisning kan for nogle udvikle sig til tvangsoverspisning eller en egentlig spiseforstyrrelse som BED (Binge Eating Disorder) eller bulimi. Du bør søge hjælp, hvis du ofte spiser store mængder mad på kort tid og føler, at du mister kontrollen, hvis tankerne om mad og krop fylder meget i din hverdag, eller hvis du skammer dig så meget, at det går ud over dit liv og dine relationer.
Denne artikel er generel information og kan ikke erstatte en personlig vurdering. Er du bekymret for dit forhold til mad, så tal med din egen læge eller en behandler med erfaring i spiseforstyrrelser.
Du er ikke alene, og der findes hjælp. Læs mere om trøstespisning og dårlige vaner, eller kontakt VALENTIA KLINIKKEN for en uforpligtende samtale.