Sådan støtter du en, der har en spiseforstyrrelse
Når en, du holder af, har en spiseforstyrrelse, kan du føle dig magtesløs. Du ser, hvordan maden og tankerne om kroppen tager mere og mere plads, og du ved måske ikke, hvad du skal sige eller gøre. Måske er du bange for at sige noget forkert, eller måske har du allerede prøvet at tale om det, uden at det hjalp. Det er helt forståeligt. At være pårørende er svært, men din støtte kan gøre en stor forskel. I denne artikel giver vi gode råd til, hvordan du kan hjælpe, og hvordan du passer på dig selv.
Forstå spiseforstyrrelsen
En spiseforstyrrelse handler sjældent kun om mad. Ofte er maden en måde at håndtere svære følelser, kontrol, angst eller lavt selvværd på. Det betyder, at det sjældent hjælper blot at sige "spis nu bare" eller "lad være med at spise så meget". Spiseforstyrrelser er alvorlige lidelser, og de kan ramme alle, uanset køn, alder og baggrund. Jo bedre du forstår, hvad der foregår, jo lettere bliver det at støtte.
Sådan tager du den svære samtale
- Vælg et roligt tidspunkt. Undgå at tage samtalen under eller lige efter et måltid, eller når I er stressede.
- Tal ud fra dig selv. Sig for eksempel: "Jeg er bekymret for dig, fordi jeg har lagt mærke til..." i stedet for "Du spiser jo ikke".
- Vær konkret, men ikke anklagende. Beskriv det, du har set, uden at dømme.
- Lyt mere end du taler. Giv plads til, at personen kan fortælle, også selvom det tager tid.
- Forvent ikke en løsning med det samme. Mange benægter eller bliver vrede i starten. Det er en del af processen.
- Tilbyd hjælp til at finde hjælp. Foreslå at gå sammen til lægen, eller hjælp med at finde en behandler.
- Bliv ved med at være der. Vis, at du ikke giver op, selvom samtalen var svær.
Det hjælper, og det hjælper ikke
| Det kan hjælpe | Det hjælper sjældent |
|---|---|
| At vise omsorg og tålmodighed | At presse, true eller stille ultimatummer |
| At tale om andet end mad og krop | At kommentere på vægt, udseende eller portioner |
| At skabe rolige og forudsigelige måltider | At gøre måltidet til en kamp |
| At anerkende følelserne bag | At sige "du skal bare tage dig sammen" |
| At støtte behandlingen | At prøve at være behandler selv |
| At passe på dig selv | At ofre alt og glemme dine egne behov |
Støtte ved måltiderne
For mange med spiseforstyrrelser er måltiderne dagens sværeste tidspunkt. Som pårørende kan du være med til at skabe tryghed. Hold en rolig stemning ved bordet, tal om neutrale emner, og undgå kommentarer om maden og mængderne. Efter måltidet kan en fælles aktivitet, som et spil eller en gåtur, hjælpe med at aflede tankerne. Læs mere om måltidsstøtte.
Pas også på dig selv
At være pårørende kan være meget belastende. Mange oplever bekymring, frustration, skyld og træthed. Det er vigtigt, at du også passer på dig selv:
- Tal med andre, for eksempel en ven, en anden pårørende eller en professionel.
- Søg viden om spiseforstyrrelser, så du forstår mere af det, der sker.
- Hold fast i dine egne aktiviteter og interesser, så dit liv ikke kun handler om sygdommen.
- Sæt grænser, når det er nødvendigt. Det er ikke egoistisk, det er nødvendigt.
- Søg rådgivning. Der findes rådgivning og samtalegrupper specifikt for pårørende.
- Husk, at det ikke er din skyld. Spiseforstyrrelser har mange årsager.
Hvornår skal man reagere hurtigt?
Hvis du oplever, at personen taber sig hurtigt, besvimer, har tegn på alvorlig underernæring, kaster op flere gange dagligt eller udtrykker tanker om selvskade eller selvmord, skal du søge lægehjælp med det samme. Ring til egen læge, lægevagten eller 112 ved akut fare.
Artiklen er generel information og erstatter ikke professionel vurdering. Som pårørende er du også velkommen til at kontakte VALENTIA KLINIKKEN for råd og vejledning.
Læs flere gode råd til pårørende.